SENEST OPDATERET D. 1. SEPTEMBER 2020

Betingelserne er gældende for medlemskaber oprettet fra d. 1. september 2020 og gældende for alle øvrige medlemmer ligeledes fra d. 1. september 2020

§1. MEDLEMSKABET

Et medlemskab er personligt, og må ikke benyttes af andre end medlemmet. Ved misbrug af medlemskode opkræves et gebyr på 500 kr. Det er medlemmets ansvar, at Felix Fitness til hver en tid har medlemmets korrekte kontaktoplysninger.

§2. MEDLEMSKODE

Har medlemmet mistanke om, at andre benytter dets medlemskode, skal det straks meddeles til Felix Fitness, som opretter en ny kode. Ved misbrug af medlemskode jvf § 1

§3. VARIGHED

Medlemskabet er et løbende medlemskab og fortsætter indtil det opsiges i henhold til § 8.

§4. BETALING

Alle medlemskaber kræver at du bliver tilmeldt fast månedlig kortbetaling via tilmeldingssiden.

Der er 14 dages fortrydelsesret fra den dag medlemskabet er købt. Såfremt medlemskabet tages i brug bortfalder fortrydelsesretten. For at gøre brug af fortrydelsesretten skal medlemmet henvende sig til Felix Fitness via mail inden for 14 dage fra medlemskabets købsdato. Tilmeldingsgebyret refunderes ikke.

§5. FOR SEN BETALING

Betales den løbende ydelse ved et medlemskab ikke til den aftalte tid, har Felix Fitness ret til at ophæve medlemskabet uden varsel. Medlemmets adgangskode spærres, indtil betaling af Felix Fitness tilgodehavende er sket. Efter betaling er medlemmet atter berettiget til at benytte faciliteterne i Felix Fitness i betalingsperioden.

§6. PRISÆNDRINGER

Prisændringer meddeles senest 30 dage før prisændringerne træder i kraft. Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit medlemskab, som følge af prisændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab efter proceduren i § 8.

§7. BERO

Medlemskabet kan kun sættes i bero via skriftlig aftale med Felix Fitness, dog max i 3 måneder.

§8. OPSIGELSE AF MEDLEMSKABER:

Medlemskabet kan til enhver tid opsiges med et varsel på løbende måned + 1 måned. For at opsige et medlemskab skal medlemmet skrive en e-mail til mail@felix-fitness.dk og huske at påføre medlemsnummer. Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt, skal medlemmet skriftligt kunne bevise, at der uomtvisteligt er sket en opsigelse. Evt restancer skal betales før opsigelsen er gyldig.

§9. UMYNDIGE MEDLEMMER

Man skal være fyldt 15 år for at tilmelding via vores hjemmeside accepteres og adganskode fremsendes.

Er en person under 18 år eller umyndig, kan medlemskab kun opnås, hvis en værge tegner et medlemskab for personen på værgens regning.

§10. HELBREDSTILSTAND OG PERSONSKADE

Al træning sker på eget ansvar. Alle førstegangs trænende bør konsultere en træningsvejleder inden træningen påbegyndes. Et medlem er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos Felix Fitness. Felix Fitness tager ikke ansvar for personskader på et medlem, som følge af ulykker eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. I øvrigt følges den til enhver tid gældende danske erstatningsret på området.

§11. VÆRDIGENSTANDE

Felix Fitness bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingsskade. Felix Fitness anbefaler at alle genstande af værdi opbevares i et aflåst skab under træningen. Skabene i omklædningsrummet kan frit benyttes. Medlemmet har ansvar for at nøglen returneres til skabet efter hver træning.

§12. DOPING

Et medlem er forpligtet til at lade sig teste for doping, hvis uvildige repræsentanter fra Anti Doping Danmark forlanger det. Nægter et medlem at lade sig teste eller tester medlemmet positiv, medfører det at medlemskabet af Felix Fitness ophører med øjeblikkelig virkning.

§13. PERSONDATAPOLITIK

Når du opretter et medlemskab i Felix Fitness accepterer du, at Felix Fitness indsamler og behandler oplysninger om dig.

Hos Felix Fitness indsamler og behandler vi kun de oplysninger, der er nødvendige for at administrere dit medlemskab og for at levere ydelser til dig, ex ved tilkøb af personlig træning. Felix Fitness anvender ikke oplysningerne til andre formål.

Som registreret har du altid mulighed for indsigt, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

Felix Fitness opbevarer oplysningerne om dig i op til 3 år efter dit medlemskab er ophørt. Herefter vil alle oplysninger blive slettet. 

§14. HUSETS REGLER

Ordensregler: Under træning skal der altid anvendes beklædning og sko, der er beregnet til indendørs træning. Udstyr og faciliteter skal ryddes op og rengøres, efterhånden som træningen skrider frem. Husets regler skal altid overholdes. De findes på hjemmesiden og på opslag i centeret.

Udelukkelse af medlem: Felix Fitness kan til enhver tid – uden angivelse af grund – afbryde enhver aftale om medlemskab med øjeblikkelig virkning. I så fald tilbagebetales samtlige uudnyttede forudbetalinger, dog ikke oprettelsesgebyr. I grove tilfælde af brud på medlemsbetingelserne, som f.eks. doping, tyveri, hærværk eller udlån af medlemskort, sker der ikke tilbagebetaling af nogen art.

Behandling af maskiner og udstyr: Vores udstyr skal behandles med respekt og må kun benyttes til de øvelser, det er beregnet til. Håndvægte og vægtstænger skal have gulvkontakt, før man slipper. Husk altid at lægge udstyret på plads efter brug. Maskiner skal rengøres efter brug.

Familie, venner & børn: Der er kun adgang for medlemmer i centeret. Familie og venner, som ikke er medlem, må ikke opholde sig i centeret. Børn under 15 år må ikke træne eller opholde sig i træningsarealerne. Babyer kan medbringes i lift, hvis de ikke er til gene.

Åbningstider: Åbningstiderne skal overholdes. Det betyder, at centret skal forlades ved lukketid.